”Carl Nielsen aften” – Den 12. marts 2020 afholder vi en hyggelig ”Carl Nielsen aften”.
Aftenen er blevet i stand i samarbejde med vores ”gamle” præst Jørn Munksgaard, der blandt andet skriver.:
”Det er få, der som Carl Nielsen har været med til at forny den folkelige fællessang i Danmark, hvorfor vi i aftenens løb både skal have fællessang og solosang med Carl Nielsen melodier ved Kirstine Bonde. Der vil samtidig blive fortalt om Carl Nielsen og hans liv. Carl Nielsen havde en særlig forbindelse til Bryndum, hvor hans broder, Valdemar Nielsen, hele sit liv var lærer. Faderen, Niels Maler, som boede sine sidste år i Bryndum gamle skole er også begravet på kirkegården her i familiegravstedet.

Kirstine Bonde har også en stærk tilknytning til Bryndum. Hun er vokset op i Forum og er konservatorieuddannet i sang. Det er således på flere måder en meget lokal aften, der er lagt op til.

Vi starter aftenen kl. 19,30, og der serveres kaffe/the og lagkage og småkage.

Prisen for aftenen er 75,- kr. for IKKE medlemmer, - og 50,- kr. for medlemmer.


Formand Laust B. Jensen